Vestre Skole - plads til alle, men ikke til alt

 

 

Velkommen til Vestre Skole

Vestre Skole, placeret i hjertet af Viborg, er en udviklingsorienteret og videnskabende skole, som sætter trivsel og læring højt.

Vestre Skoles motto er ”Plads til alle, men ikke til alt”.

Vores mål og skolehverdag er præget af at skabe rum til, at alle skolens elever udvikler livs- og handlekompetencer samt klare værdier, holdninger og positiv adfærd, så de er godt rustede til livet uden for og efter skolen.

Visionerne nås gennem en faglig og socialt engageret undervisning med udgangspunkt i individuelle udfordringer, oplevelser og fordybelse, koblet med et forpligtende fællesskab i gensidig tryghed og respekt.

På Vestre Skole har vi fokus på, at alle børn er i god trivsel. Trivsel er et fælles ansvar – vi arbejder for at alle vores elever motiveres, støttes og udvikles bedst muligt.

Vi vægter forældresamarbejdet og den daglige dialog og kontakt mellem eleverne og lærerne meget højt. Dette fælles ansvar er essentielt for såvel elever, forældre samt skolens medarbejdere.

Vestre Skoles indsatser og arbejde går ”hånd i hånd” med Viborg Kommunes politikker om bl.a. Lys i øjnene, Trivsel på tværs, TOPI, Den tværfaglige model og Børns læring.

Vestre Skole har desuden en AKT-vejlederfunktion. Det primære formål med AKT er, at forebygge og støtte op om det enkelte barns/klassernes trivsel og sociale udvikling. Skolens AKT-vejleder arbejder på tværs af alle årgangene, og har en tæt daglig kontakt til både elever, medarbejdere og ledelse.

Som indsatsområde i skoleåret 2018/19 arbejder Vestre Skole med mindsetbaseret undervisning, som er en tænkemåde/teori, der tager udgangspunkt i, hvordan man tænker om sig selv og sine egenskaber ifm. læring og succes. Vi vil som skole gerne have, at alle vores elever lykkes, og indsatsområdet skal også være med til gøre op med en præstationskultur kontra en mere positiv og anerkendende læringskultur.

Vil du/I vide, under hvilke forhold og med hvilke midler vi skaber et lærende og oplevelsesrigt skoleliv, er du/I altid velkommen til at kontakte skolens kontor eller undertegnede.

På vegne af Vestre Skole

Ledelsen